QTTT Traumeterapi

ER DU PARAT TIL AT FORVANDLE DIT LIV?

 Der findes kun ét eneste tidspunkt:
                 Lige nu og her!

Forestil dig, at du kunne skrue tiden tilbage og tage på en indre rejse til de tidspunkter og steder i dit liv, hvor du har været udsat for traumer af hvilken som helst slags.

Forestil dig, at denne indre rejse kunne hjælpe dit nuværende jeg med at blive mere hel og føle sig lettere og mere fri.

Dette er muligt med healing via Quantum Tidsrejse Traume Terapi – QTTT.

Online og Fysiske sessioner
Du kan frit vælge mellem fysiske sessioner i Greve (tæt på offentlige transportmidler) eller onlinesessioner over Zoom.

QTTT Traumeterapi 
Som den første i Danmark og resten af Skandinavien tilbyder Traumeterapeut Esther Økær nu QTTT Traumeterapi. Teknikken er er en avanceret og dog enkel form for traumebehandling / traume healing, som er udviklet af Jen McCarty fra Storbritannien. Hun er bl.a. spirituel lærer og traumeterapeut. QTTT står for Quantum Time Travel Technique, som jeg på dansk kalder for Quantum Tidsrejse Traume Terapi.

Esther Økær har allerede benyttet teknikken på et stort antal klienter. Mange har allerede efter blot èn enkelt traumeterapi session oplevet så stor forløsning, at de føler sig lettede. 

maleri traumeterapi

Maleriet foroven symboliserer lyset, som vinder over mørket og føder noget nyt og mere powerfuldt og strålende. Kunstneren er den internationalt prisbelønnede Irene Larsen fra Irenesmalerier, som har kaldt maleriet for “Nuets Kraft”

Læs Esther Økær er blevet personligt certificeret til QTTT Practitioner af Jen McCarty og er meget glad for at kunne føje endnu en farve til sin palet af terapi- og healing redskaber.

QTTT er nemlig mere end et terapiredskab. Det har en tendens til at heale på flere planer, så du mere og mere kan leve dit liv frit, som du ønsker det.
Læs artiklen i Liv og Sjæl

Helt unik form for traumeterapi

Selvom jeg har mange traumeterapi redskaber på min palet, må jeg indrømme, at QTTT traumeterapi er et healingsredskab, som er meget unikt og særdeles effektivt. Jeg har selv allerede nu benyttet metoden på mange klienter, og de går hjem med en følelse af at være blevet lettet for en byrde, som de måske har båret på i årevis.

Jeg taler her ikke kun som terapeuten, men også som den, der selv har været igennem flere QTTT traumeterapi processer med mine medstuderende på QTTT uddannelsen. Selvom jeg har arbejdet intensivt med mig selv i 30 år, er det som om “gardinet” først helt blev trukket fra efter at have gennemgået disse forvandlende processer, som traumeterapien har åbnet op for.

Loops – som gentager sig igen og igen

De traumer, som vi er ude for i løbet af livet, sætter sig som fastfrosne situationer, der gentager sig igen og igen som loops. Måske har du været ude for en dominerende person i din barndom og møder tilsvarende partnere som voksen, som gør dit liv trist eller angstfyldt.

Har alle behov for at få healet sine tidligere traumer?
Det korte svar til det er “ja”, men vi er måske ikke alle sammen klar over det. Måske fordi vi synes, at vores barndom har været helt problemfri og lykkelig. Bag rigtig mange traumer i voksenalderen kan der ligge et underliggende barndomstraume eller et endnu tidligere traume. Dette hjælper jeg med at afdække i sessionen ved en speciel terapeutisk spørgeteknik, der især handler om at være 100% tilstede for dig.

Traumer fra voksenalderen

Jeg har allerede haft adskillige klienter, der har traumer som voksne, som de under sessionen finder ud af skyldes kendte oplevelser fra barndommen. Disse episoder/traumer bliver så tricket af bestemte oplevelser, de har som voksne. Ved at vi afdækker, hvilken kendt oplevelse fra barndommen, det handler om, kan vi heale og forløse det nuværende trauma, så det mister magten over dig. 

Husker du ikke nogen traumer fra barndommen, tager vi udgangspunkt i det pågældende trauma/oplevelsen, du har haft som voksen.

Hvordan foregår en QTTT traumeterapi session?

Efter at vi sammen har afdækket dit evt. underliggende traume, guider jeg dig på en “rejse” tilbage i tiden til det øjeblik, hvor du lige har været udsat for det pågældende traume. Du møder her dit traumatiserede jeg – og herfra begynder din healing og din forløsning. Det er en slags meditativ rejse, hvor du kommer dybt ned – uden at rode ved traumet. I stedet for møder du dit daværende traumatiserede jeg, og er selv med til at heale og forløse traumet, så det kan blive et vagt minde, der ikke mere har magt over dig og dit liv.

Under denne guidede rejse, vil jeg via den spirituelle verden være i stand til at fortælle dig, hvad jeg ser og fornemmer, og du får mulighed for at kommunikere med dit tidligere eller fremtidige jeg. Meget ofte møder vi også personer fra din fremtid, som du får mulighed for at kunne afslutte forbindelsen til ved f.eks. at skære snore over, eller hvad vi nu bliver guidede til fra den spirituelle verden.

Det kan være rart for dig at vide på forhånd, at du kan være helt tryg under hele processen, da vi begge vil være beskyttet

Vigtigt – vi arbejder ikke med fortrængte traumer

Der er altid en årsag til, at dit højere selv har gemt visse traumer væk. I QTTT teknikken, går vi aldrig om bag døren til ubevidste traumer, som du har fortrængt. Her skal du have fat i en psykoterapeut, som har erfaring med at arbejde med skjulte/fortrængte traumer. Årsagen til fortrængelsen er ofte beskyttelse. Hos mig kigger vi kun på traumer, som du husker tydeligt, og vi går aldrig ind og “piller ved”/fordyber os i selve traumet, da din indre rejse kun går hen til lige efter, at traumet er sket.

Hvad sker der bagefter?

Efter en session kan du føle dig befriet og mere klar til at fortsætte livet. Der kommer ofte en tid, hvor du integrerer, hvad healing med traumeterapi har gjort for dig. Mange føler en lettelse indeni, som om de har fået fjernet en byrde fra deres skuldre, som de har båret rundt på hele livet. Når du tænker på traumet, kan du stadig huske det, men det har ikke længere magt over dig. 

Hvor mange traumeterapi sessioner skal jeg have?
Nogle føler måske, at de har opnået så stor en forløsning efter den første traumeterapi session, at de ikke har behov for flere sessioner. Dog er det sådan, at vi som regel bærer rundt på en del traumer, så det kan være optimalt at komme igen og få forløst flere traumer. Nogle vælger måske at arbejde med et enkelt traume i én traumeterapi session, hvorefter de kommer tilbage igen efter et stykke tid, når de har integreret det healede traume. Andre vælger at gå ind i et forløb med flere QTTT traumeterapi sessioner.

Jeg har det bedst med ikke at sætte nogle regler op, da det er vigtigt, at vi altid mærker efter i os selv, hvad der er rigtigt for os. Mennesker er forskellige og har lige så forskellige behov. Jeg binder aldrig mine klienter op på et langt traumeterapi forløb, men jeg rådgiver gerne, hvis du beder om det.

Men sandheden er, at jo flere bevidste traumer, du får lettet fra dine skuldre – jo mere fri vil du føle dig. Jeg taler her både af egen erfaring og fra de udtalelser jeg har fra klienter.

Relevante links:

e-mail: info@qttt.dk

Tilmeld dig mit nyhedsbrev
Og få mit seneste nyt direkte i indbakken. Få også 100 kr. i rabat på alle kurser og sessioner

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig mit nyhedsbrev
Og få mit seneste nyt direkte i indbakken. Få også 100 kr. i rabat på alle kurser og sessioner

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet